Teenager

Teenagetiden skal selvfølgelig også dokumenteres for at Barnets Bog er komplet. Teenagetiden er der hvor 2. halvleg starter - hvor barnet hverken er barn eller voksen og hvor man som forælder skal lære sit barn at kende på ny og ændre opdragelsesstrategi.
Teenagebogen
Denne bog vil lære forældre at forstå sin teenager gennem forskellige stop-op og a-ha oplevelser. Bogen vil gøre dig bevidst om hvad der sker med din teenager i denne tid, hvor barnet danner sin endelige identitet. Bogen giver også anledning til samtaler om mange teenageaspekter, hvor forståelse, empati og anerkendelse er nøgleordene.
Teenagebogen er ikke kun en dokumentation for dit barns teenageår. Det er samtidig en skildring af en udvikling, du sammen med dit barn, gennemgår. Som teenageforælder vil du opdage, at dit barn fremtræder meget anderledes end før, og det giver anledning til et skift for dig som forælder.
Med mange emner følger der en udførlig vejledning i hvordan den skal udfyldes. Der følger gode råd med, til hvordan du tackler perioden. Disse råd skal være dine ledetråde, til hvad du skal skrive i emnet. Udover dette får du i alle vejledninger også konkrete tips til, hvad hvert punkt indeholder.
Konfirmationsbogen
Konfirmationsbogen er en festbog - lavet som en speciel milepæl i den unge teenagers liv. Den første store dag, hvor den unge selv er med i hele proceduren. Bogen fås også til mørke og asiatiske børn.
Bogen er tiltænkt til at både konfirmanden og forælderen kan skrive i den og være sammen om begivenheden fra start til slut. Bogen kan dog også skrives af forælderen selv.
Tag et kursus og prøv bogen gratis inden du køber
I kurserne arbejder du i 3 emner, der alle har noget forskelligt at byde på. Undervejs får du vejledning og undervisning i brugen af emnerne, samt brugbare tips og idéer. Du får mulighed for at arbejde i både den håndskrevne version og computer versionen, så du kan foretage det rigtige valg.
Du har hele tiden mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Kurset og emnerne er helt gratis for dig. Du får kurset og emnerne leveret i din mailboks med et par dages mellemrum og du kan arbejde i dit eget tempo.




