~ Historier, der ikke må glemmes ~

Jeg vil først fortælle en lille forhistorie om min farmor:

Da vi fandt ud af, at vi ventede os med Isabella blev min farmor så lykkelig. Tænk, at hun skulle være Oldemor. Jeg har altid set hende som den stærkeste kvinde, jeg kender. Hendes helbred har skrantet en del på det sidste og da hun var 75 år - for 6 år siden - lå hun i koma i 3 måneder. Hun kom mirakuløst tilbage til os igen, og blot 6 måneder efter var hun sit gamle jeg igen. Afsted på 3 ugers sejltur i egen båd, safari med veninden, tur med den transsibiriske jernbane osv. Sidste år fik hun dog tilbagefald, og derfor var hendes svar på vores nyhed omkring vores graviditet, at nu havde hun endnu en ting hun bare måtte leve til at opleve. Sit oldebarns fødsel. Nu havde hun 3 mål: Min fætters konfirmation, min fasters 40 års fødselsdag og vores datters fødsel. Desværre nåede hun ikke det sidste. Hun blev begravet 1 uge før jeg fødte, efter et 3 måneders ophold på Hospice. I den sidste uge fortalte hun alle, at nu havde hun mødt sit dejlige oldebarn, for Claus (min mand) havde nemlig ringet og sagt at det var blevet en lille pige, og senere havde vi været på besøg. Så nu var hun klar til at dø. Hun fortalte alle, at nu var hendes store drøm gået i opfyldelse. Selvom hun aldrig nåede at møde min Isabella, fik hun fred ved at overbevise sig selv om, at det havde hun. Lige op til den sidste uge var hun fuldstændig frisk - næsten helt som hun plejer. Der sagde vi farvel til hende. Jeg fortalte hende, at hvis ikke hun fik chancen for at lære sit oldebarn at kende, så skulle jeg nok sørge for at Isabella lærte hende at kende.

Dette er blandt andet hvad jeg bruger Uniquebook til. Til at fortælle Isabella historien om sin stærke, altid positive oldemor.

Man ved aldrig hvad der sker i livet. Det kan være, jeg slet ikke har muligheden for at fortælle Isabella alle de historier jeg gerne vil, så derfor bruger jeg bogen som en slags testamente. Det kan også meget vel være, at jeg bare glemmer alle de små ting, som alligevel er så vigtige. Med sådan en lille guldklump sker der noget nyt hver evig eneste dag, og det er umuligt bare at huske halvdelen af det. Det hjælper Uniquebook mig med.

Men ikke nok med det, så nyder min mand og jeg faktisk at sidde og læse lidt i det, som vi allerede har skrevet ned. Vi hygger os rigtig meget med at læse om dengang vi gik helt i selvsving fordi hun havde puttet sine tæer i munden for første gang. Eller hvor helt igennem fantastisk vi synes det var første gang vi var i svømmehallen, og ikke mindst da jeg en dag kom sent hjem fra arbejde og min mand overraskede mig med, at Isabella havde taget sine første skridt. De viste mig det ved at hun kom gående hen imod mig da jeg kom hjem.

Bogen er blevet et projekt, som ikke kun min mand og jeg har gang i, men hele familien deltager med deres egne små breve og historier, som vi sætter ind i bogen. Jeg glæder mig allerede så meget til, at skulle sidde og læse i bogen sammen med Isabella.

- Sandie, Hvidovre - mor til Isabella

Tilbage til menu - kunderne fortæller