~ Jeg oplever mine børn - igen og igen ~

Jeg købte den straks, plus de løse emner jeg nu lige følte for. Der gik dog en tid, før jeg kom i gang med at skrive i den pga. flytning, udpakning osv, men da jeg endelig kom i gang, var jeg bidt af det med det samme.

Jeg kan bruge aften efter aften med at sidde og skrive i den. Min kæreste er dog knap så glad for de mange sider, hvor han selv skal bidrage med at skrive eller når jeg spørger hvornår Jasmin kunne det og det! Men han tror bestemt, at vores døtre vil blive rigtig glade for den en dag og vil nyde, at kunne læse om deres barndom/ungdom, når de bliver ældre. Jeg elsker simpelthen mine døtres livsbøger og jeg bruger dem selv til at opleve forskellige episoder og begivenheder - igen og igen.

Når mine døtre lærer noget nyt, får en ny tand, lærer at sige et nyt ord eller skifter adfærd osv, skriver jeg det hurtigt ned i min kalender, så er det let og hurtigt lige at få det med i livsbogen, næste gang jeg skriver.

Da jeg gik i gang med at skrive i bøgerne, startede jeg faktisk fra starten. Hvis der var noget jeg ikke lige kunne skrive eller noget som ikke var færdiggjort, lod jeg det stå tomt. Når jeg så skriver i bogen igen, starter jeg forfra og går de forskellige emner igennem, og tilføjer hvor der er noget at tilføje.

Til gengæld er vores familier ikke særlig hjælpsomme. Vi udleverede for – efterhånden - et halvt år siden, de sider som familien udfylder, men har endnu kun fået et fåtal tilbage. Dog er vi rigtig glade for oldemors livshistorie på 12 sider, som hun har været så sød at nedfælde til os! Men vi glæder os til, at resten af familien også får taget sig sammen og afleveret deres sider, for det er virkeligt spændende læsning!

Selv elsker jeg at tage billeder, og der bliver taget masser af dem, både på hverdage og til fester. Med livsbogen er det skønt at kunne integrere tekst, billeder og minder samme sted, som der for det meste ikke er plads til i et almindeligt fotoalbum.

Endnu sidder mine pigers emner ”bare” i almindelige hvide ringbind (i plastlommer) med kedelige grå faneblade mellem – men med tiden er det meningen, at de skal puttes i mapper, der skal gøres mere kreative eller måske endda få dem lavet til rigtige bøger. Det må tiden vise!

Selv ville jeg ønske, at der fandtes sådan en bog om min barndom og ungdom – måske er det netop derfor, jeg selv går så meget op i at lave det til mine egne børn. Der er så mange ting man glemmer, har været for lille til stadig at kunne huske, ting som ikke står i sundhedsplejerskens ”barnets bog” og som ens forældre bare ikke kan huske.

Når vi er på udflugter, til fest osv, indsamler jeg ting som for eksempel bordkort, billetter, turbånd, blomster mine døtre har plukket (som jeg presser), brochurer fra for eksempel zoo osv,  som jeg så også klipper og klistrer lidt med og får nogle virkelig flotte, smarte, sjove og ikke mindst mindeværdige sider ud af!

- Susanne, Viborg - mor til Jasmin og Kasmira