|
| |
|

~ Mens vi venter ~

Jeg elsker at skrive og fotografere og på den
måde gemme alle mine minder. Da jeg ved et tilfælde faldt over
UniqueBook, vidste jeg, at denne måde at lave barnets bog på
passede perfekt til mine behov, da jeg hermed har mulighed for
at skrive alt det jeg vil og indsætte ubegrænsede billeder. Jeg
laver i forvejen scrapbøger, men dette er genialt, da man med
siderne fra UniqueBook kommer hele vejen rundt om barnet og dets
udvikling. Jeg vil jo så nødig glemme nogle detaljer og her får
jeg ubegrænsede muligheder for at fortælle vores barns historie.
Drømmen om et barn lod desværre vente på sig, og
siderne om ”Behandling for barnløshed” blev brugt til at
nedfælge alle tanker og fakta om denne proces, så vores lille
guldklump ved alt om sin tilblivelse. Jeg er nu højgravid og er
allerede godt i gang med at udfylde alle graviditetssiderne med
alle vores forventninger og billederne fra scanningerne og den
voksende mave. Det er en helt speciel periode, og jeg nyder at
kunne gemme alt fra den. Ikke bare for vores lille barns skyld –
jeg tror også, at vi som forældre vil få stor glæde af dette og
nyde at mindes alle de mange højdepunkter.
Udfyldelsen af siderne er allerede blevet en
slags hobby, og jeg er overbevist om, at jeg vil komme til at
bruge oceaner af timer på det, og jeg glæder mig allerede. Men
derudover har vi ligeledes mulighed for at give vores barn en
komplet og fyldestgørende beskrivelse af dets ophav, og jeg ved,
at bedsteforældre og oldeforældre vil nyde at bidrage til bogen.
Hilsner og beskrivelser som bliver guld værd for vores barn, når
disse ikke længere lever. Jeg husker, at jeg selv elskede at
kigge og bladre i mine egen Barnets bog, fra da jeg var barn, og
her som voksen har den været fundet frem ved flere anledninger.
Derfor er jeg også overbevist om, at vores ønskebarn vil få stor
glæde af dets livsbog.
- Mette, Slagelse
Tilbage til menu - kunderne fortæller
 
|
|