Sponsorbarn Hodabalo
Sponsorbarn siden 20. april 2008

Hodabalo Iréné Bagbia
Født: 5. april 2004
Om Hodabalo’s ar i ansigtet
Vis mig dit ar, og jeg skal fortælle dig, hvor du kommer fra. Sådan vil mange mennesker i Togo tænke. Det er en gammel tradition, at børn udsmykkes med ar i ansigtet. Arrene, som kaldes cicatrices, er tegn på, hvem man er, hvor man kommer fra i landet, hvilken familie, man kommer fra samt evt. hvilket nummer i børneflokken, man er. Arrene kan være tykke eller tynde, korte eller lange.
Her bor Hodabalo (ved den røde pil)
Hodabalo – det første brev d. 22/4-2008
Hadobalo er fra Avougbeve-Hahomégbe, en landsby beliggende i det sydlige Togo. Den ligger ca. 110 km fra hovedstaden Lomé. Den nærmeste by er Notsé – 19 km fra landsbyen. Hovedsproget er fransk og den indfødte dialekt er Ewé. Familien består af 4 personer og lever i et hus a mudder, dækket med strå.
Hodabalo’s forældre er hårdtarbejde bønder, som dyrker majs, korn, jordnødder og bomuld i små mængder. De arbejder hårdt, men ofte er udbyttet så ringe, at det er svært for dem at overleve til næste sæson. Af denne grund, spiser familien – i en periode om året – kun 2 måltider om dagen.
For at øge omsætningen, må familien berige deres jord, men mangler penge til at købe gødning. De dårlige klimaforhold og manglen på regn forværrede deres situation inden kornet og jordnødderne var modne. Foruden landbruget fremstiller moderen en lokal drik – Tchoukoutou – der sælges for at øge indkomsten. Deres lave indkomst gør, at de ikke kan give deres børn lægehjælp, bedre måltider og skolegang.
Hodabalo går endnu ikke i skole, da han er for ung. Han kan lide at spille fodbold med sine jævnaldrende venner. Han leger på farmen og kan lide at lege med sand med vennerne i landsbyen. Han er en nysgerrig og social dreng. Han har behov for hjælp til bedre leveforhold. Han er ved godt helbred.



