Vejledning til bogen
1. Download emnerne
Når du har købt emnerne, vil du på din konto se et eller flere download links.
- Når du klikker på download linket, skal du gemme filen.
- Opret en ny mappe og navngiv den, så du hurtigt kan finde din bog.
- Vælg denne mappe og klik 'gem'. * Din computer vil nu begynde at downloade.
2. Udpakning af .zip-filer
Alle filer er pakket, hvilket betyder at de er sammenpresset for at mindske filstørrelsen. For at bruge filerne er du nødt til 'pakke dem ud.' Det kan du gøre med et zip-program som fx. 7-zip som er gratis.
På 7-zip's side, kan du finde hjælp til hvordan det skal bruges.
3. Åbn filerne og udskriv
Brug MS WORD eller OpenOffice eller en anden tekstbehandler. Filerne/siderne er i .PNG format, der betyder at de er lavet til at blive forstørret og udskrevet.
1. Åbn WORD eller den tekstbehandler du har. Sæt dine margener så du vil have en kant på 1 cm omkring billedet.
Vælg Filer -> Sideopsætning -> Margener...
Sæt højre, venstre, top og bund margener til 1 cm. Det hvide omkring billedet er din margen.
2. Vælg 'indsæt' --> 'billede' for at indsætte billedet på siderne.
3. Et vindue åbner; og du klikker dig nu frem til emnet eller bogen. Dobbelt-klik på filen for at indsætte siden i WORD. Siden/billedet vil nu vises i øverste venstre hjørne og er meget lille.
Du skal nu:
- Klikke på billedet 1 gang (markere) og trække i markeringerne i siden og bunden, så der er 1 cm hvid kant hele vejen rundt. I bunden kan der godt være mere end 1 cm - det afhænger helt af din printers indstillinger og der kan ikke gøres noget ved det.
- Hvis du har den linierede bog, er du nu klar til at udskrive. Klik på print-ikonet.
(BEMÆRK: Har du valgt den ulinierede version, skal du ikke udskrive FØR du har skrevet i tekstbokse. Se nærmere vejledning nedenfor.)
4. Vejledning til den ulinierede version
I den ulinierede version, skal du oprette en tekstboks og skrive i emnet uden at tænke på linieafstand og skrifttype. Disse vælger du selv.
- Du følger vejledningen fra pkt. 1-3
- Når siden har den rette størrelse (100%) i Word, skal du vælge: 'Indsæt' ----> 'Tekstboks'. Denne boks kan du gøre så stor eller lille som du vil have den. Placer boksen, hvor der skal skrives.
- Dobbeltklik på boksen og vælg: Farver og streger - Sæt 'fyld' og 'streger' til 'ingen'. Nu bliver boksen transparent.
- Så skriver du. :-)
5. Forskellige problemer
HVIS DU IKKE KAN ÅBNE SIDERNE I WORD:
Måske vælger du 'åbn' (i Word) - det skal du ikke gøre. Du skal i Word vælge 'Indsæt' (i topmenuen) - så vælger du 'billede' og finder billedet (bogsiden) på din computer/CD.
HVIS DU HAR PROBLEMER MED AT HENTE EN TEKSTBOKS:
Når du henter en tekstboks, må billedet ikke være markeret. Sæt din markør på det hvide område af papiret og klik. Hvis billedet er markeret, tror Word at du vil erstatte billedet med tekstboksen. Når du har sat markøren på det hvide område, vælger du 'Indsæt' og 'tekstboks'.
DU HAR HENTET EN TEKSTBOKS OG VIL NU HENTE TEKSTBOKS NR.:
HUSK: Ikke marker billedet og det samme gælder for den første tekstboks. Måske har du markøren i den første tekstboks når du vil hente en anden ind. Så laver word nemlig samme nummer med at erstatte.
Du kan også kopiere den forrige tekstboks; det gør jeg altid selv. Højreklik på rammen af tekstboksen, vælg kopier, sæt markøren et sted på billedet og vælg 'sæt ind'. Det kan godt være at den nye tekstboks ligger oven i den forrige, så det ser ud som om der kun er 1. Men du trækker bare i rammen (flytter den) og så har du 2.


